Affald


Hjælp med at holde skraldeområdet pænt og ryddeligt og sørg for at sortere dit skrald – læs mere nedenfor !!

 

VIGTIGT vedr. byggeaffald:

INGEN byggeaffald* i gården, da det ikke hører under vores skraldeordning !!!!

Du skal selv sørge for at bortskaffe det på Bispeengen Genbrugsstation, Bispeengen 35, 2000 Frederiksberg
(Genbrugsstationen ligger 5-10 minutter fra ejensommen, så du må som beboer gerne låne viceværtens trillebør)

*Byggeaffald er bla.

  • Gipsplader
  • Mursten
  • Mørtel
  • Cement
  • Fliser
  • Isolering
  • Gulvbrædder
  • Toiletter/vaske
  • etc .

Storskrald

Sørg for at sortere dit storskrald og smid det ud i de tilhørende beholdere (metal, plastik, glas etc)
Sørg for at skille STØRRE ting ad, så de ikke står og fylder. Benyt beholderne. 

Vi har ikke så meget plads i gården til storskrald, så større mængder bedes du selv bortskaffe på Bispeengen Genbrugsstation, som ligger 5-10 minutters gang herfra. Bla hvidevarer, møbler, senge, etc. må du gerne selv bortskaffe – Du er velkommen til at låne foreningens vogn eller kontakt viceværten, hvis du vil låne en sækkevogn.

Bioaffald

Husk at sortere dit BIO-affald uden plastik etc. Afleveres i beholdere med BRUNT låg.

Bemærk du GRATIS kan bestille nye grønne poser hos viceværten eller på www.kk.dk/bioposer til GRATIS levering. Alternativt kan du også GRATIS afhente bioposer på Bispeengen Genbrugsstation, som ligger 5-10 minutters gang fra ejendommen.

Hvad må komme i papbeholderen

  • Paprøret fra køkkenrulle og toiletpapir
  • Æsken fra tandpasta, vaskepulver, opvasketabs, sparepærer, batterier mv.
  • Kassen/æsken fra fx havregryn, æggebakker, legetøj
  • Skotøjsæsker
  • Papkasser og papemballage fra nethandel
  • Prismærker
  • Postkort
  • Tape, hæfteklammer, labels o. lign. må godt blive på pappet

Dette her må IKKE komme i beholderen til småt pap
Pizzabakker, flamingo, plastik eller anden emballage med madrester og snasket pap. Papkasser skal være tømt for fx flamingochips.

HUSK at folde og presse dit pap, så det ikke fylder så meget. Så er der plads til lidt mere !!

Hvad må komme i papir beholderen

Aviser, ugeblade, reklamer, kuverter, telefonbøger, kontorpapir, gavepapir, bøger, tryksager og skrivepapir må komme i papirbeholderen.

Hvad må komme i metalbeholderen

Husholdning
Metallysestager, skærme, magasinholdere, papirkurve, opbevaringsæsker, gardinclips, hundeskåle og potteskjulere af metal.

Værktøj og køkkengrej
Hammer, sav, skruetrækker og knibtang af metal samt søm, skruer, beslag, dørhåndtag og metalkroge. Bestik, serveringsgrej, skåle, fade, gryder og pander af metal.

Fødevarer
Kaffe- og tedåser, konservesbeholdere og dåser fra makrel i tomat, tun eller torskerogn.

Når ting består af flere materialer
Da metallet smeltes ved meget høj varme, så betyder det ikke noget, hvis der sidder et plastik- eller træhåndtag på en metalsaks. Træ såvel som plast går op i røg, og betyder ikke noget for genanvendelsen.

  • Så rent skal metallet være
    Affaldet skal som udgangspunkt være så rent som muligt. Madrester udvikler hurtigt bakterier og uhygiejniske forhold, og så kan affaldet ikke genanvendes, men må sendes til forbrænding.
  • Emballager der har indeholdt mad, skal være drypfri for diverse lage og olie eller skrabet rene.
  • Skyl evt. i koldt vand eller det sidste hold opvaskevand. Hvis der bruges varmt vand og sæbe kun til rengøring af emballagen, går miljøgevinsten ved at genbruge det tabt.

Hvad må komme i elektronikbeholderen

Alle genstande, der er forsynet med ledning og/eller drives af batterier eller solceller og kan være i beholderen. Det kan være mindre køkkenmaskiner som fx stavblendere og mikrobølgeovne, mobiltelefoner, opladere, legetøj mv.

Hvad må komme i glasbeholderen

Alle typer glas og flasker – både farvet og klart glas. Hele flasker og husholdnings- og drikkeglas samt glasskår.

Det må ikke komme i glascontaineren
Krystalglas indeholder bly og må ikke omsmeltes og genanvendes med almindeligt glas. Det skal afleveres på en genbrugsstation. Plastflasker og metaldåser må heller ikke komme i glascontaineren.

Plastik

Dette må du komme i beholderen til plast:

  • Plastemballage fra mad og ting
  • Plastflasker uden pant
  • Bestik, dunke og ting af plast
  • Plastfolie, plastikposer og bobleplast
  • Kartoner fra mad og drikkevarer, fx mælk og juice (fjern skruelåg)

 

Farligt affald og batterier

“Farligt affald” i større mængder skal afleveres på Genbrugsstationen. Ellers kan du placere det i kurven eller oven på metalskabet på området. Batterier kan puttes i de opstillede standere.

Farligt affald kan bla. være:

  • Maling og malingbøtter
  • Opløsningsmidler og kemikalier
  • Skrappe rengøringsmidler
  • Elpærer, LED-lyskilder og lysstofrør
  • Batterier
  • Kosmetik herunder neglelak
  • Alle former for spraydåser
  • Emballage, som har indeholdt farligt affald
  • Håndsprit. Husk at se efter faresymbolerne

Læs evt. mere om hvordan du sortere dit skrald HER https://www.kk.dk/borger/affald-og-miljoe/affald