Fliser og sanitet – Vedligehold og rengøring

Hvordan skal du vedligeholde dit gulv og sanitet på toilet/badeværelse?

I forbindelse med udskiftning af stigestrenge, faldstammer og badeværelsesgulve har vi fået anbefalinger af entreprenøren på projektet, FLD (Finn L & Davidsen ApS). Anbefalingerne er beskrevet nedenfor og selve “Håndbogen” fra FLD kan downloades HER Vejledning fra FLD_AB Haderslevhus

Bemærk at disse anbefalinger er vejledende og FLD og A/B Haderslevhus står ikke ansvar for disse anbefalinger og evt. andelshavers vedligeholdelse af badeværelsesgulv og sanitet. 

FLISER på gulv (som er leveret og etableret af foreningen ifm. projektet i 2020):
Flisetype: Topcer, Porcellenato. Hårdbrændt uglaseret stentøj. Norm EN 176 BI UGL

Daglig rengøring af fliser:

Til daglig rengøring vaskes i rent, varmt vand tilsat Fila Cleaner* og benyt blød klud eller svamp (ikke slibesvap e.l.). Følg doseringsanvisning på emballagen (genstridige pletter fjernes med koncentreret Fila PS 87*).

  • VIGTIGT:
    Anvend aldrig voks, mættende produkter eller rengøringsmidler indeholdende plejemiddel. Dette opbygger et smudsbindende lag. Har der evt. tidligere været anvendt sådan et vaskemiddel (fx brun sæbe eller sæbespåner), fjernes det med Fila PS87*.

*Kan bla. købes hos Silvan eller Stark.

TOILET:
Type; Ifö Spira. model 6260 (u/skruehuller) og VVS nr. 601053.200 (leveret med softclose låg)

Rengøring af den indvendige del af toiletkummen:

For at holde toiletskålen fri for kalk og snavs og bevare den rene og blanke glasur, er det nødvendigt at rengøre toiletkummen ofte. Ifö anbefaler rengøring mindst 1. gang ugentlig. Anvend et toiletrensemiddel med syre, f. eks eddike eller citronsyre. Den type rengøringsmidler har en pH værdi fra 2-3.

Selve rengøringen udføres ved at påføre rengøringsmidlet på glasuren. Lad rengøringsmidlet virke et par minutter, hvorefter porcelænet renses med en stiv børste eller svamp. Er der opstået kraftige kalkbelægninger og misfarvninger, kan det være nødvendigt at lade rengøringsmidlet virke i længere tid ad gangen, eller gentage behandlingen flere gange.

  • VIGTIGT: Undgå at anvende følgende rengøringsmidler:
    Skurecreme,
    Skurepulver
    Afløbsrens
    Aggressive rengøringsmidler, lud og blegemidler
    Stålrensemidler og ståluld.
    Mekanisk rengøring (skarpe genstande, f.eks. spartel

Striber på glasuren bagerst i skålen.
Striberne kommer af indtørret kalk og okker, og kan skyldes to årsager.

  • Vandet siver konstant fra cisternen p.g.a. en fejl på armaturet.
  • Striberne er opstået p.g.a. efterløb, sammenholdt med manglende og forkert vedligeholdelse

OBS: Efterløb er ingen produktfejl, men skyldes tilbageblivende vand i fordelerrøret.

Små vandmængder kræver en fordeling af skyllevandet for rette vandflow.
Efter toiletskyl vil vand i fordelerrøret sive ud bagerst i skålen, varighed ca. 2–3 minutter. Dette kaldes efterløb. Efterløb kan danne mørke kalkstriber bagerst i toiletkummen. Kalkstriberne fjernes ved almindelig rengøring med et syreholdigt rengøringsmiddel, pH værdi 2-3

Efterløb med Fresh WC tabletter
Anvendes der Fresh tabletter i Deres Ifö Sign toilet, vil striberne bagerst i skålen være farvet blå. Problemetikken er som ovenstående, da striberne er opstået som følge af det normale efterløb, sammenholdt med manglende eller forkert vedligeholdelse. De blå kalkholdige striber fjernes ved almindelig rengøring med et syreholdigt rengøringsmiddel, pH værdi 2-3

Rengøring af toiletsæde og skylleknap
Komponenter i plast og metal tåler ikke de stærke syreholdige rengøringsmidler som skal anvendes ved renholdelse af porcelæn. Til rengøring af toiletsædet og skylleknappen anvendes et mildt neutralt rengøringsmiddel, f.eks. opvaskemiddel – pH værdi 5–7 i kombination med lunkent
vand. Til selve rengøringen anvendes en blød børste eller svamp.

Rengør brusere og armaturer korrekt
Hansgrohe anbefaler rengøringsmidler baseret på citronsyre, der effektivt fjerner kalk uden at skade produkternes krom-overflade. Spray rengøringsmiddel
på en klud eller en blød svamp og ikke direkte på produktet. Skyl altid efter med rigeligt koldt og rent vand. Anvend under ingen omstændigheder rengøringsmidler, som indeholder saltsyre, myresyre, fosforsyre, koncentreret natriumhydroxid (kaustisk soda), natriumhypoklorit (klorin/klorblegemiddel), eddike eller eddikesyre. De kan skade produktets overflade. Brug aldrig skuremidler, mikrofiberklude eller skuresvampe.

STOPHANER EFTER VANDMÅLER:
Husk jævnligt at afprøve stophanerne, så de ikke sætter/ruster sig fast. Dette gælder også alm. stophaner/balofix inden toilet og armaturer i badeværelse og køkken (man har selv ansvaret for at vedligeholde disse og at de fungerer)